Ordliste
ORD DEFINITION
Adaptogen (definition): et naturligt stof, der gør det muligt for kroppen at imødegå negative fysiske, kemiske eller biologiske stressfaktorer ved at øge modstanden mod sådan stress, så organismen kan "tilpasse" sig de stressende omstændigheder. Adaptogener er et naturligt urteprodukt, der øger kroppens modstandskraft over for stress som f.eks. traumer, angst og kropslig træthed. Nogle adaptogener har vist sig at hjælpe med vægttab og endda kræft i regeringssponsorerede undersøgelser, der blev udført i al hemmelighed i Rusland siden 1940.
Kulhydrater (definition): Kulhydrater er fødevarer som brød, ris, kartofler, yams, stivelse, forskellige former for kornmel (majs, hvede, byg osv.), pasta, grøntsager, frugt og sukker. Kulhydrater er pr. definition sukkermolekyler som bl.a. glukose, fruktose og laktose. Menneskekroppen bruger glukose (blodsukker, kulhydrater) som energikilde til cellerne. De kaldes "kulhydrater", fordi de indeholder grundstofferne kulstof og brint sammen med ilt.
Kolesterol (definition): et naturligt stof, som mennesker og dyr producerer. Kolesterol er det vigtigste byggemateriale for mange forskellige hormoner som østrogen (kvindeligt hormon) og testosteron (mandligt hormon). Næsten alle celler i kroppen indeholder kolesterol, undtagen knogleceller. Der findes et kolesterol, der kaldes "godt kolesterol" (HDL, high density lipoprotein) og et, der kaldes "dårligt kolesterol" (LDL, low density lipoprotein).
Kortisol (definition): Dette hormon produceres i binyrerne, som findes i området over nyrerne. Det produceres som reaktion på stress, og dets virkning omfatter handlinger som øget blodsukkerniveau (derfor gør det os fede), ødelæggelse af forskellige muskler ved at omdanne dem til aminosyrer, som kroppen kan bruge til at producere energi (ødelæggelsen af musklerne forårsager slap hud), sænkning af immunsystemets virkning (hvilket skaber større sandsynlighed for bakterielle infektioner, vira, svampe eller parasitter) og reduktion af enhver form for betændelse i kroppen. Det kaldes "stresshormonet".
Enzym (definition): Enzymer er proteiner, der deltager i ændringer og omdannelser af andre stoffer. Der findes f.eks. et enzym, som omdanner og forvandler kolesterol til hormonet østrogen. Der findes forskellige enzymer, som bruges til at fordøje fedt, proteiner og kulhydrater. Der er enzymer i kroppen, hvis vigtigste funktion er at uskadeliggøre giftige stoffer, der trænger ind i kroppen. Nogle enzymer bryder de bindinger, der findes mellem madens atomer, og det frigør den energi, som maden indeholder. Der er enzymer involveret i alle kroppens processer.
Goitrogener (definition): naturlige eller kemiske stoffer, som har vist sig at undertrykke skjoldbruskkirtlens funktioner. Alt, hvad der påvirker skjoldbruskkirtlens funktion negativt, sænker også stofskiftet. Nogle naturlige goitrogener findes i soja. Et af de stoffer, der sænker skjoldbruskkirtlens produktion af hormoner, er det fluor, der findes i tandpasta.
Hyperthyreoidisme (definition): en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen producerer et overskud af skjoldbruskkirtelhormoner. Det medfører bl.a. vægttab, hjertebanken, højt blodtryk, søvnløshed, panikanfald, koncentrationsbesvær og konstant træthed og nervøsitet.
Hypoglykæmi (definition): Ordet "hypoglykæmi" betyder "lavt blodsukker". Præfikset "hypo" betyder "lav", og "glykæmi" kommer af "glukose". I modsætning til diabetikere, der har for høje glukoseniveauer, har mennesker med hypoglykæmi til tider for lave glukoseniveauer. Et lavt glukoseniveau medfører rystelser, svimmelhed, svedudbrud og mental desorientering. Man mener, at praktisk talt alle diabetikere var hypoglykæmiske, før de blev diabetikere.
Hypothyroidisme (definition): En tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok af de hormoner, der styrer stofskiftet og kropstemperaturen. Denne tilstand er kendetegnet ved symptomer som depression, hårtab, kulde i ekstremiteterne, forstoppelse, tør hud, problemer med at tabe sig, konstant træthed, fordøjelsesproblemer og vedvarende infektioner. Det er en tilstand, der ikke altid opdages i laboratorietest og kan eksistere subklinisk (uden at blive opdaget af en laboratorietest).
Insulin (definition): Et meget vigtigt hormon, der produceres i bugspytkirtlen og gør det muligt at transportere glukose til cellerne for at bruge det som energikilde i kroppen. Det er det hormon, der gør det muligt at opbygge fedt i kroppen, når der er et overskud af glukose, som ikke bliver brugt af cellerne. Diabetikere har problemer med dette hormon og er i nogle tilfælde nødt til at sprøjte sig selv med det, hvis deres bugspytkirtel allerede har lidt skade og ikke producerer nok af det.
Stofskifte (definition): summen af alle de processer og kemiske ændringer, som din krop bruger til at omdanne mad og næringsstoffer til energi for at overleve. Bevægelse er det ord, der bedst definerer stofskifte. Stofskiftet har at gøre med alle de bevægelser i menneskekroppen. Ordet stammer fra det græske "meta", som betyder "forandring" eller "bevægelse".
Osteoporose (definition): tilstand, hvor der sker knogletab i kroppen. Denne tilstand rammer hovedsageligt kvinder, der er i overgangsalderen. Der begynder at dannes porelignende læsioner i knoglerne, som bidrager til knogletabet og øger risikoen for knoglebrud ved simple fald eller stød.
Flerumættede olier (definition): olier og fedtstoffer består af molekyler af kulstof-, brint- og iltatomer. Når alle kulstofatomer i olie er forbundet med brintatomer, kaldes det et mættet fedtstof (svinefedt, kokosolie osv.). Hvis der er kulstofatomer, som ikke er forbundet med brintatomer, er olien en flerumættet olie (majsolie, vegetabilsk olie osv.). De olier, der ikke er mættede (dækket) af brint, og som har kulstofatomer, der kan nås af iltatomer, reagerer på ilten i omgivelserne og kan oxideres og nedbrydes. De flerumættede olier er de olier, der indeholder en stor mængde kulstofatomer, som er fri for brintatomer, og som derfor kan reagere med ilten i miljøet og oxideres og nedbrydes, hvis de ikke nedkøles.
Proteiner (definition): Proteiner er fødevarer som kød, ost og æg. Proteiner består af aminosyrer. Flere aminosyrer udgør tilsammen et protein. Mange hormoner, f.eks. insulin, er proteiner. Fordøjelsesenzymer er også proteiner, der består af aminosyrer. Ordet "protein" stammer fra det græske ord "protas", som betyder "af allerstørste betydning".
Rodfrugter (definition): Fødevarer som tapioka, majroer, kartofler, rødbeder, søde kartofler, yams og andre, der vokser under jorden, og som hovedsageligt består af stivelse. Stivelse er sukkermolekyler, der meget let omdannes til glukose.
Stivelse (definition): Stivelse er molekyler, der består af simple sukkerarter, som kroppen meget let omdanner til glukose (blodsukker). Ris, yams, kartofler og majroer er alle stivelse.
Triglycerider (definition): Triglycerider er fedtstoffer. Alle fedtstoffer og olier er triglycerider. De kaldes triglycerider, fordi de molekyler, der udgør alle fedtstoffer og olier, altid indeholder 3 (tri) forlængelseslinjer bestående af fedtsyrer, der er koblet til en rygrad af glycerin. Det er derfra, ordet triglyceride kommer. Hvad der afgør, om det er olivenolie, majsolie, blodfedt eller en anden type olie, afhænger af den type fedtsyre, der udgør forlængelsen.
Valleprotein (definition): Forskellige typer proteiner udvindes af mælk, f.eks. kasein og valle. Valle har vist sig at være den type protein, der sætter mest fart på stofskiftet; derfor har indtagelse af det en beskyttende effekt, fordi det styrker kroppens immunforsvar. Der er ikke noget andet protein, der er mere egnet til at tabe sig eller forbedre stofskiftet end valleprotein.